21-02-20
Formand Hans Stougaard her efter 23 år på formandsposten i Danske Halmleverandører valgt ikke at genopstille ved årets generalforsamling den 3. marts i Hobro.
Stougaard har været formand i en periode hvor halmen skulle ind i energisektoren. Der produceres i dag mere end dobbelt så meget energi fra halm, som for 23 år siden. Der er i dag knap 100 værker som anvender halm til brændsel og der forskes og udvikles fortsat meget i at finde alternative anvendelser til halm. Så der er sket meget og formanden har sammen med bestyrelsen til tider bidt sig fast i politikere og embedsfolk, så der skete noget i udviklingen for halm.
Medlemmer opfordres til at komme til generalforsamlingen og deltage i valg af ny formand for foreningen samtidig med der kan siges farvel til Hans Stougaard.
Reception
Den 6. marts hos DLG i Odense, afholder Danske Halmleverandører en markering af formandsskiftet. Danske Halmleverandører holder reception, for at sige tak til den afgående formand.
Samtidig vil den nyvalgte formand være til stede og sige goddag.